Emnet kost og kosttilskud er et meget følsomt emne at snakke om. Ja faktisk hele snakken omkring om der er noget at gøre ved de symptomer et menneske med autisme viser. Som jeg ser det er der lidt skarpt ridset op to lejre i debatten, hvor den ene siger autisme er for livet og intet kan ændre på det og den anden lejr der tror og håber på at autisme ikke er for livet og at der er metoder hvorpå man kan ændre symptomerne. Jeg tilhører jo den lejr der tror og også ved at der er træning der kan gøres for at ændre ved symptomerne, bl.a. gennem det træning vi har arbejdet med i Tanketeket og det træning vi skal igang med. Samtidigt undersøger vi også kostens betydning for autisme symptomerne og her bliver det lidt sværere fordi det bliver så svært at skille ad, hvilken indsats der gør hvad. Det er derfor jeg i menulinjen har lavet et punkt der hedder kost og kosttilskud med inspiration til hvordan man kan komme igang med en kostændring på en systematisk måde.
Noget forskning peger på at der kan være en sammenhæng mellem udelukkelse af gluten og kasein og autismesymptomer, bl.a. i dette Forskningsprojekt om diætintervention hos børn med autisme. Kort fortalt viste forsøget med den gluten og kasein frie diæt ingen effekt på de primære symptomer som er social interaktion, kommunikation og indskrænket eller gentagelsespræget adfærd.
På de sekundære symptomer som uopmærksomhed og hyperaktivitet/impulsivitet, viste der sig dog en signifikant gennemsnitlig ændring i positiv retning. Dog var ændringen i opmærksomhedsymptomerne kun stor nok til at være klinisk relevant hos nogle af børnene.
Jeg er endnu ikke selv nået til erkendelse af hvad der virker hos os, men vi prøver som udgangspunkt at spise mad uden gluten og mælk. Dog er vi ikke helt restriktive og der sniger sig særligt lidt gluten ind i ny og næ. Mælk har været det nemmeste for os at skære væk, da børnene fint accepterer alternativerne som havremælk, mandelmælk og en gang imellem rismælk. Ris indeholder små mængder arsen som er giftigt i større doser, så det anbefales ikke at børn under 10 kg drikker rismælk.
Vi startede i maj måned 2020 med at skære ned på gluten og mælk. Man kan desværre ikke bruge laktosefri mælk da det stadig indeholder kasein, som er det protein vi gerne vil undgå. Vi har haft en god effekt i forhold til Lauritz afføring som ofte var meget vandig, næsten dagligt. Efter ophør med mælk og begrænsning med gluten har han fået en generel normal afføring. Som forsøg i sommers efter to måneder uden kasein og gluten fik han på vores sommerferie en stor softice, hvilket dagen efter viste sig som mavesmerter og diarré. Vi ser også, at når vi spiser kassein og glutenfrit til dagligt, så kan han godt tåle at spise en portion med gluten eller mælk uden at få dårlig mave.
I det sidste halve år på en gluten og mælke reduceret kost er Lauritz også kommet mere ud af sin egen verden, men om det er kosten, træningen, udviklingen generelt eller noget helt fjerde eller alle ting på én gang er svært at sige. Det vil tiden måske vise.
Vores ældste søn Villads på 9 år har også gavn af en kost uden mælk, hvilket viser sig ved at han ikke længere har kronisk snotnæse. Siden han var 3 år har vi eksperimenteret med kost uden gluten og kasein, rigeligt med grøntsager og kosttilskud som fx. magnesiumolie, fiskeolie, mulitivitaminer og epsomsalt i badevandet. Dette var et forsøg på at afhjælpe de opmærksomhedssymptomer han havde. Symptomer som vi senere, da Villads lige var blevet 7 år, fik diagnosticeret som ADHD. Vi fandt dog allerede dengang en forbedring i hyperaktiviten når han ikke fik mælk, men det var langt fra en så signifikant ændring at han ikke endte med en ADHD diagnose. Så jeg tror at man kan komme et stykke af vejen med kosten og så bygge ovenpå med kognitiv træning og fysiske træningsprogrammer der styrker højre og venstre hjernehalvdel. Og måske flere ting som vil vise sig undervejs i min aspirant tid.
Men vi er langt fra færdige med at undersøge kostens betydning og det er spændende at dykke ned i hvis man orker. Det kræver nogle kræfter at komme igang med at handle anderledes ind, lave mad fra bunden og være på forkant når man skal på besøg hos venner og familie, særligt hvis man kører det strikt. Dog er det en vanesag og når man først er rutineret er det lettere at vælge et mælke- og glutenfrit alternativ.
Desværre er der ikke nogen vejledning at hente hos de almene læger. Og de læger jeg har talt med afviser at der kan være en sammenhæng på autisme symptomer eller blot opmærksomhedsymptomer og kost. Jeg ville ønske der var en åbenhed og nysgerrighed omkring emnet, så man kunne tale med lægerne omkring kost og adfærd. Det ligger ikke i danske lægers opdrag at tale om kost og adfærd endnu, men jeg håber det kommer, så vi alle kan blive klogere