Bibliotek
Bøger om kognitiv træning
Der findes et væld af forskellige metoder til at arbejde med autisme. De bøger om træning jeg ligger op her tager all sammen udgangspunkt i den medierende læring. Disse træningsformer træner roden til symptomerne, som vi ser på som noget vi endnu ikke har lært. Derfor finder du ikke ikke bøger om bl.a. ABA ( Applied, behavior, application) som, navnet antyder, arbejder på selve symptomet og derved prøver at lære barnet at passe ind.

Waldon approach
En bog om træningsmetoden Waldon approach. Ikke selve træningen, men en fortælling om hvad det går ud på og om hvilke resultater forældre har opnået ved træningen.

Waldon approach
En bog om træningsmetoden og med konkrete eksempler inkl. cd-rom. Jeg kan dog anbefale at få metoden trænet hos en underviser, da den kan være svær at gå igang med selv.
Bøger om sanseintegration og selvregulering
Sanseintegration er det fundament, som boglig indlæring og social adfærd hviler på.

Sanseintegration
En bog med simple og effektive øvelser lige til at gå igang med hvis du vil træne sanseintegration. Øvelserne er opdelt i de 10 mest almindelige sanseforstyrrelser. F.eks. syn, berøring, lyd, finmotorik etc.

Sociale og motoriske færdigheder
En bog med lege der styrker sociale og motoriske færdigheder. Særligt til grupper af børn. Legene er opdelt i tre kategorier: sociale grovmotoriske lege, sociale finmotoriske lege og vandlege.

Selvregulering
Konkrete metoder til at berolige barnets krop, tanker og følelser. Nemme at gå til og dækker områder som søvn, organisering, sanser, følelser mm.
Bøger om autisme

Autisme revolution
Hvis du gerne vil have et nyt mindset til autisme diagnosen og læse en bog om hvordan du kan omvende autisme og tro på det ekstraordinære. Du kan tage det du kan bruge og huske at denne bog ikke kan stå alene, men måske får du lidt inspiration. Der står også meget udførligt om kost og hvad det gør ved den autistiske hjerne.

Diæt og autisme
En bog der gennemgår fødevare intolerancer i adhd og autimse og hvordan det ser ud. Forskellige ret komplicerede diæter, som man kan springe over hvis man vil. Derefter en kogebog og hvordan man kan gemme sund mad og slippe af med junkfood.

Efter diagnosen
En bog skrevet af et forældrepar, der selv har ledt efter svar. Om autismediagnosen, samarbejde med fagfolk, tidlig indsats, skoletid, om sorg, søskende mm. Fin beskrivende bog at starte med. Den mangler dog helt konkret viden om at der findes evidensbaserede træningsmetoder at arbejde med.