Medierende læring
Tekst og billeder på denne side er lånt af Baukje Avlund Erthmann, indehaver af Tanketeket. Min geniale og dygtige supervisor og mentor i hjemmetræningen. At få kendskab til den medierende læring gennem Baukje, har været fuldstændigt livsændrende for Lauritz kognitive udvikling. Vi kan ikke vide hvor vi var idag, men jeg kan sige så meget at Lauritz ikke var på vej i skole på en almen folkeskole.
Viden til denne tilgang skaber håb for at alle kan lære at lære, men viden skaber også et stort ansvar. Jeg mener, at vi som samfund svigter børn med indlæringsvanskeligheder, hvis vi vender ryggen til den viden vi har om medierende læring og ikke får det ud i praksis.
Hvis ikke frarøver vi simpelthen en hel gruppe af børn muligheden for at få et liv med livslang læring og hvor de kan opnå deres fulde potentiale!
FEUERSTEIN
Feuerstein havde en baggrund som lærer, før han videreuddannede sig i psykologi i Geneve. Her var han en årrække assistent for Jean Piaget. I de efterfølgende år begyndte Feuerstein dog at udvikle en udviklingsteori der adskilte sig væsenligt fra Piagets teori om udviklingsfaser. Feuerstein fik gennem sit arbejde med traumatiserede unge flygtninge i Israel en overbevisning om, at intelligens ikke er statisk men derimod kan modificeres og udvikles gennem meningsfuld interaktion med andre. Dermed gjorde han op med tidligere tiders tænkning om, at hjernen udvikler sig på en helt bestemt måde frem til et bestemt tidspunkt, hvorefter udviklingen holder op.
Forandringspotentialet er det, der i Feuersteins teori kaldes SCM – Structural Cognitive Modifiability. For at forandringspotentialet bliver realiseret, kræver det, at interaktionen har helt bestemte kvaliteter. Disse kvaliteter har Feuerstein beskrevet gennem teorien om MLE – Mediated Learning Experience, som vi refererer til som medierering. SCM er altså teorien, der formulerer at forandring er mulig, MLE formulerer hvordan, og FIE er redskabet.
Structural Cognitive Modifiability
Målet ved at arbejde med FIE er ikke at lære bestemte kundskaber. Derimod er målet at lære at lære, sådan at man kan anvende passende læringsstrategier i forskellige situationer. Der er med andre ord tale om, at man søger at ændre eller skabe strukturer i hjernen, sådan at kognitionen forbedres.
Teorien om SCM hviler på tre grundantagelser. Den første grundantagelse er, at mennesket er formet af sin biologi, sin sociokulturelle kontekst og endelig sin adgang til MLE. Dette indebærer også, at et givent handikap ikke i sig selv siger noget om ens potentiale og muligheder. Den anden grundantagelse handler om at typisk adfærd skal ses som udtryk for en bestemt fase, snarere end et personlighedstræk. Dette indebærer at intelligens er dynamisk, og at traditionelle intelligenstests kun siger noget om, hvad personen præsterer lige i det øjeblik. De kan altså ikke ses som en endelig dom over hvad personen kan og ikke kan. Den tredje grundantagelse er, at hjernen er plastisk, hvilket indebærer, at det er gennem indre og ydre adfærd, at der bliver genereret nye strukturer. Dette understreger den store vigtighed af at træne for at opnå forandring.
Mediated Learning Experience
Grundlæggende er mediering en måde at stille sig mellem barnet og det, barnet skal lære. Mediators opgave er at oversætte, guide og skabe mening. På sigt vil dette føre til, at barnet medierer sig selv i nye læringssituationer, som det kommer i på egen hånd.
MLE betegner med andre ord, hvordan interaktionen i læringssituationen foregår. Det er denne mediering, og den deraf følgende brobygning til andre læringsområder, der er udslagsgivende for at der faktisk sker en ændring.
At medieringen fører til forandring, kræver at medieringen lever op til en række kriterier. Her vil nogle være universelle og andre afhængige af situationen samt opgavens indhold. De universielle kriterier handler om, at man som mediator kan skabe en relation til den, man træner med, at man kan gøre materialet meningsfuldt og skabe forståelse for, hvordan man kan bruge det man lærer i situationen i andre områder af livet.
Om barnet lærer noget, er altså i meget høj grad afhængigt af medieringen, og dermed også af hvor godt vi formår at mediere
.
FIE STANDARD
FIE Standard er kernen i FIE og består af 300 sider med papir/blyant opgaver der er delt i 14 såkaldte instrumenter. Hvert enkelt instrument fokuserer på bestemte kognitive funktioner, men kan også bruges til at træne tankefærdigheder og opgaveløsning mere generelt. Målet med instrumenterne er således både at have fokus på enkelte kognitive funktioner og en generel udvidelse af vores formåen. Samtidig er der en række delmål, som sigter mod at have indre motivation, brugbart sprog til opgaveløsning og effektive arbejdsmetoder.
Kurset udbydes gennem Feuerstein Danmark.
