Undervejs som Lauritz og jeg kom i gang med træningen på Tanketeket i marts 2020 fandt jeg mere og mere ud af at der faktisk var noget vi kunne gøre for at hjælpe Lauritz til at udnytte sit potentiale. Der er så meget potentiale inde i ham, men det var gemt bag nogle barriere, som kognitive træningsmetoder kan hjælpe til at bryde ned og bygge et nyt fundament. Hele hans udviklingspotentiale blev udrullet for mig. For første gang løste han opgaver, med tiden komplicerede opgaver og arbejde med problemløsning og han kunne!

Han stoppede med blot at stable dinosaurerne i en bunke eller sætte dem på rækker som han havde gjort indtil nu. I stedet legede han mere hensigtsmæssigt med legetøjet og lavede bl.a. rolleleg med dyrene, hvor de f.eks. spiste hinanden.  

Hans sprog udviklede sig også og gør det stadig. Han gik fra næsten kun at citere tegnefilm til at spørge meningsfuldt ind til hans omverden og kunne fortælle mere om hvad han havde lavet i f.eks. børnehaven. Han begyndte også at fortælle om oplevelser vi havde haft for flere år siden. En tur i zoologisk have eller en ferie i Berlin genfortalte han i detaljer. Det var som om at den indre tankegang han havde haft nu kunne komme ud og deles med os. 

Han begyndte også at forstå at der er en handling i en bog eller film, det kom til udtryk ved at jeg begyndte at kunne læse korte og let forståelige bøger for ham, noget han ikke har villet have før, hvor han bladrede tilfældigt rundt i bøgerne. Han begyndte også at kunne se en hel tegnefilm uden at vi igen og igen skulle spole tilbage til det samme sted.

Ved at jeg blev introduceret til den medierende tankegang (SE MERE HVOR?) og også arbejdede med dette hjemme så vi også kæmpe fremskridt i forhold til Lauritz kunnen i hverdagsaktiviteter. Fx kunne han 3 måneder efter vi var startet selv tage sit tøj på. Han kunne også efter et halv år finde noget af sit tøj i skabet og f.eks. finde en spiseske i skuffen. Noget vi har arbejdet hårdt på, for før vidste han ikke hvad der var i skuffer eller hvor hans tøj befandt sig i huset. 

Jeg fandt også ud af at der var virkeligt mange kognitive områder hvor han slet ikke var med, hvilket gjorde det mere klart for mig, hvorfor der var ting han ikke kunne lære. Der er et fundament der skal bygges op først, som den viden skal hvile på. Dette område bliver jeg stadig klogere på.

Men det vigtigste er at jeg har lært at der kan sættes specifikt ind på disse områder.

DER KUNNE ALTSÅ GØRES NOGET! 

Den viden jeg havde søgt efter i 1,5 år havde jeg endeligt fundet og det gav bare så god mening det hele og det kunne vi ikke sidde overhørig.

Vi måtte selv igang med at træne,  hvis vi ville udnytte Lauritz fulde potentiale og give ham de bedste muligheder for et selvstændigt liv.